Stærke relationer på arbejdspladsen kræver forskellige valg
Stærke relationer på arbejdspladsen opstår ikke nødvendigvis gennem flere sociale arrangementer eller længere samtaler. De bygger også på kontakt, der passer til både kollegaen og opgaven. Nogle relationer udvikler sig gennem uformel snak, mens andre især vokser gennem pålideligt samarbejde og klare aftaler.
Stærke relationer gennem fælles opgaver eller socialt samvær
En fælles frokost og en velafgrænset arbejdsopgave giver forskellige muligheder for at lære hinanden at kende. Ved frokostbordet kan samtalen bevæge sig væk fra deadlines og leverancer. Og bloggersdelight.dk
kan være et samtaleemne, hvis I begge følger blogs om de samme interesser. Under arbejdet bliver det tydeligt, hvordan I prioriterer, beder om hjælp og overholder aftaler. De to former for kontakt kan sagtens supplere hinanden.
Prøv med mere uformel kontakt, hvis samarbejdet fungerer, men samtalerne altid er rent praktiske. En invitation til kaffe giver plads til en snak uden at kræve en hel aften. Lad invitationen være åben, og accepter et nej uden at bede om en forklaring. Ikke alle har samme lyst eller mulighed for at være sociale med kollegerne.
En fælles opgave kan være et bedre udgangspunkt, hvis I endnu ikke kender hinanden fagligt. Aftal et tydeligt resultat, fordel arbejdet, og følg op på det, I hver især har lovet. Når aftalerne holder, får tilliden et konkret grundlag.
Planlægger du aktiviteter for en gruppe, så sørg for både muligheder i arbejdstiden og frivillige arrangementer udenfor. Relationer bør ikke afhænge af, hvem der kan blive efter fyraften. Læg også mærke til, om de samme personer altid vælger hinanden. Skiftende samarbejdspar kan skabe kontakt på tværs, uden at nogen behøver dele private forhold.
Kontakt på arbejdspladsen i fælles rum eller på tomandshånd
Fælles samtaler giver alle adgang til samme information, men ikke nødvendigvis lige meget taletid. På tomandshånd er der ofte mere ro og plads til spørgsmål. Til gengæld kan oplysninger blive mellem to personer, selv om resten af gruppen har brug for dem.
Forestil dig, at en kollega siger meget lidt under mandagens møde, men bagefter stiller flere konkrete spørgsmål til opgaven. Spørg, om I skal vende spørgsmålene sammen først eller tage dem direkte med gruppen. Så finder I en passende form i fællesskab frem for at tolke stilheden som manglende interesse.
Lad samtalens formål afgøre, hvordan I taler sammen:
- Tag beslutninger, der påvirker flere personers arbejde, i fællesskab.
- Tal på tomandshånd om følsomme spørgsmål og personlige grænser.
- Brug en kort skriftlig besked til praktiske oplysninger, som ikke kræver en drøftelse.
Spørg også til kollegaens præferencer, men betragt dem ikke som faste regler. Den samme person kan foretrække skriftlige detaljer før et møde og mundtlig sparring undervejs. Del bagefter relevante beslutninger med gruppen uden at gengive personlige betroelser. Fortrolighed behøver ikke stå i vejen for et fælles overblik. Aftal gerne, hvad der må bringes videre, inden samtalen slutter.
Direkte feedback eller plads til at tænke sig om
Ærlighed bliver ofte fremhævet som grundlag for et godt samarbejde. Men der er forskel på at være tydelig og at sige alt med det samme. Du behøver ikke vælge mellem ærlighed og hensyn. Det handler snarere om at finde det rette tidspunkt og en ordentlig måde at tage samtalen på.
Giv direkte feedback, når noget skal afklares, før arbejdet kan fortsætte. Hold dig til det, du har set eller hørt, og beskriv betydningen for opgaven. Undgå vurderinger af kollegaens personlighed. Spørg derefter, hvordan vedkommende oplever situationen. Der kan være forhold, du ikke kender til.
Vent lidt, hvis du er irriteret, mangler oplysninger eller står over for at tage en følsom diskussion foran andre. Pausen skal dog have en ende. Aftal et tidspunkt for samtalen, så udsættelsen ikke bliver til tavshed.
Du kan også spørge, om kollegaen foretrækker en hurtig tilbagemelding nu eller en grundigere samtale senere. Arbejder I ofte sammen, kan I aftale en fast form for feedback og justere den efter behov. Nogle emner kræver forberedelse, mens små rettelser fint kan klares løbende. Giv plads til, at kollegaen kan være uenig i din vurdering. En samtale er ikke mislykket, blot fordi I ser forskelligt på sagen.
Hjælpsomhed eller tydelige grænser for din tid
At tilbyde hjælp kan skabe kontakt, men et automatisk ja er ikke altid holdbart. Hvis dine egne aftaler skrider, bliver hjælpsomheden svær at regne med. Et afgrænset tilbud er derfor ofte mere brugbart end et løfte, du måske ikke kan holde.
Hjælp direkte, når du har tiden og den nødvendige viden. Fortæl, hvad du konkret kan bidrage med, og hvornår du kan være færdig. Tilbyd i stedet sparring, hvis kollegaen har brug for at lære at løse opgaven selv. Stil spørgsmål, og forklar dine overvejelser frem for straks at overtage arbejdet.
Sig nej, når hjælpen kolliderer med en anden forpligtelse. Gør det klart og venligt uden en lang forsvarstale. Du kan foreslå et senere tidspunkt, men kun hvis du faktisk har plads. Send heller ikke opgaven videre til en anden kollega uden først at spørge vedkommende.
Se på balancen over tid frem for fra dag til dag. Relationer kræver ikke et regnskab over tjenester. Går hjælpen konsekvent én vej, er der dog grund til at tale konkret om opgavefordeling og forventninger. Aftal, hvilke henvendelser der haster, og hvilke der kan vente til næste fælles gennemgang. Afklar også, hvem der har ansvaret for opgaven, når du har givet den hjælp, I aftalte.
